JEG LEVER DET - JEG PRÆDKER
JA - jeg det er nemlig bare lettere at være mig! Altså nu - før var det et helvede, fordi jeg ikke accepterede det je så i spejlet, og heller ikke var indstillet på at ændre noget.
Det der gør det let, er selvfølgelig, at jeg ved, hvad jeg skal gøre, - at jeg gør det let at være mig i de små ting, - hele tiden og hver dag. Men sådan har det ikke altid været, der var engang hvor min egen motivation kunne ligge i hullet på en 25-øre, hvor min hverdag var fyldt op og mit fokus var et andet sted.
HER fortæller jeg om hvordan jeg gik fra sofa til ALL in.
Det er de små ting i hverdagen, der gør den stor forskel for mig, alt fra hvordan jeg tænker til hvordan jeg planlægger, og er blevet en just-do'er
Ja jeg træner - og jeg træner hårdt, fordi jeg kan lide det, fordi det giver mig noget i det NU, hvor jeg træner og fordi jeg elsker resultatet. Jeg gider nemlig ikke at lade Janteloven lægge låg på mig, og derfor tør jeg godt sige at jeg ENDELIG er glad og tilfred med min krop, at jeg syntes at det er superfedt at have den figur og fysisk, som er bare så liii mig,
DET ER IKKE GRATIS - med dette mener jeg ikke kun, at jeg er villig til at lægge knofedt i men at det, der i virkeligheden "koster" mest er at jeg prioriterer mig selv. Dette foregår ikke med en unaturlig overjordisk selvdisciplin der har forvandet mig til en Duracell-kaninin der bare aldrig stopper igen: JEG ER BLEVET EKSTRA GO TIL MYTIME:
Til at passe på mig selv
Til at prioritere mig selv
Til at tilgive mine egne fejl og mangler
Til at bruge hver dag som en ny dag
Til ALDRIG at tale nedsættende om mig selv - eller om mig selv,
Til at acceptere den jeg er, alt det jeg er og være OK med alt det jeg ikke er.
Til at kunne sætte et relevant mål og nå det og glædes over processen
Til at leve et liv i kærlighed til mig selv.
Til at tage mit helbred seriøst, respektere min krops behov og lytte til den
Til at være villig til at hande på det jeg gerne vil have.
Det er ikke svært at træne, det jeg syntes var ikke at give op, ligesom jeg begyndte at prioritere mig selv dukket en ny undskyldning op og så måtte jeg vente til næste runde af megautifreds kogte over og ny runde gik i gang.
Den magiske formel var at jeg i stedet for et skyhøjt ideal, stilliede mig selv det spørgsmål, hvorfor jeg havde tårnhøje forventninger men ikke orke at handle på dem.
Måske (måske ikke) har du, mens du har læst dette tænkt: "Hun ka da sagtens sige at kommer ind af en anden dør - og alt det nams om idealer og bla bla bla" ... og du har helt ret, men jeg kan fortælle dig, at det magiske omdregningspunkt var:
AT jeg endelig definerede hvad jeg ville og aftalte med mig selv, at jeg var villig til at betale en pris for dette. Havde jeg ikke været villig til det, kunne jeg lægge flere kg til de 10 kg jeg tabte, og ikke haft en fit figur og en stæk krop.
Jeg skulle overvinde at jeg var villig til at ændre på min livsstil, villig til at udfodre mig selv og villig til at betale for det (hyrede en Personlig Træner i Spanien)
Kunne det være bedre? Kunne jeg være både mere fit og mere opstrammet? Ja bestemt - men jeg har defineret mit eget ideal og ved hvornår nok er nok, istedet for at løbe solen sort for at altid skulle blive bedre og aldrig vil anderkende mig selv i spejlet. Jeg kender mine find-5-fejl og har acceptet af at jeg er 55 og ikke bliver yngre.
Min fit livsstil er mit normale liv, - men faktisk skal jeg indrømme, at jeg aldrig havde troet, at jeg kunne ende i "endelig glad og tilfred". Jeg hadede min krop som ung, har brugt hele mit liv på at føle at jeg var landet i krop forkert. Jeg havde en spiseforstyrrelse som ung og den sendte destruktive tanker langt ind i mit voksenliv.
MAKE IT HAPPEN med BIKINIEKSPRESSEN har jeg et onlineforløb og system der inkluderer mindsæt, kost, træning og livsstil designet til at hjælpe med at få varige resultater, uden at skulle gå i overdriveo og leve fantatisk .